torsdag den 26. januar 2012

Værdier

Ungdommen har ændret sig på rigtig mange måder. Især værdierne - eller faktisk den måde vi ser dem på og prioriterer dem.
Engang (1930-1950-agtigt) var de vigtigste venner, familie, fællesskab, ansvarlighed, medmenneskelighed og loyalitet. I dag holder vi fortsat på de værdier, men nogle nye spiller en rolle - en større rolle. Nutidens unge er meget materialistiske. Meget af unges tid går med at købe noget nyt, at kigge på noget nyt eller at plage efter noget nyt, smart og/eller moderne. Hvis man ikke har det nyeste af det nye, kan man ikke vise sig i offentligheden. Sådan er det i hvert fald for størstedelen af nutidens ungdom. 

Unge i dag er også meget individualiserede. Det er ofte man går hjem efter skole og isolerer sig bag en computerskærm eller et fjernsyn. Og selv når man er en del af "fællesskabet" og sammen med sine venner, isolerer man sig. Men det er jo stadig en slags fællesskab. Man har bare fået nogle andre beskæftigelser. Engang sjippede man udenfor, og i dag "leger" man med elektronik.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar