fredag den 27. januar 2012

Hvordan er ungdommen?

Ungdom er for mange; frihed, lykke, håb og drømme. Det er en uforpligtende fase mellem at være barn og voksen. Det er i den periode man har mod på livet og udforsker den rigtige, store verden. Men ungdom er i virkeligheden en blanding af det hele, med en masse modsætninger man skal tage hensyn til. Det er usikkerhed, skuffelse, svære valg, konflikter og mange flere, sommetider smertefulde følelser. Ungdommen kan føre til mange problemer både for en selv og samfundet. Man kan komme ud i misbrug, arbejdsløshed, kriminalitet og meget mere. Når man er teenager er man ikke nogen bestemt. Man er noget. Man har ikke sin fulde identitet og sit livsmål. Man skifter mellem mange forskellige personligheder og prøver sig frem for at finde ud af, hvem man virkelig er. Man finder nye venner, hobbyer osv. hele tiden. Selv de mindste oplevelser og indtryk modner en.
 
 At være teenager er mere kompliceret end man lige går og tror   både psykisk, men også fysisk. Før i tiden troede man, at hjernen var færdigudviklet da man trådte ud af barndommen og direkte ind i voksenlivet. Men det er den langt fra – hjernen er først fuldt færdigudviklet omkring 25-års alderen. Hjernens nerveceller gennemgår voldsomme forandringer – især i pandelapperne, hvor koncentrationsevnen, empatien, sociale kompetencer og hukommelsen sidder. Teenagere har også brug for at sove en del, selvom de ikke dyrker motion. Det er fordi der sker så mange omrokeringer inde i hjernen.
Det er den lyserøde del, der er under størst forandring når man er "ung".

Ingen kommentarer:

Send en kommentar