Dette er vores produkt. Der kan læses om det længere nede - eller på nogle af de næste sider.

Vores fremlæggelse gik relativt godt - vi fik sagt det der skulle siges og vist det, der skulle vises. Vi håber vi svarede ordentligt på de spørgsmål, som efterfølgende blev stillet.

Hvad betyder ungdommen og hvad har den betydet?

For den første ”ungdoms-generation” i 1950’erne var det ganske problemfrit. De oplevede ikke det samme oprør som vi har i dag – efter 60’er-oprøret. Der var stor respekt mellem ung og forælder, og det gjorde det til en meget mindre problematisk tid. Man respekterede de voksne, og gjorde ikke mange ting bag deres ryg. Ikke som i dag, hvor mange unge drikker, ryger og fester bag forældrenes ryg. Men det har også været mere problematisk. Efter 60’er-oprøret har man skulle opføre sig ”vildt” for at blive accepteret i mange kredse. Og det kan være svært at være noget man ikke er, og gøre noget man ikke har lyst til. Men en ting ungdommen har til fælles for alle er, at det er en magisk tid, hvor man finder ud af mange ting omkring sig selv. Man tager de allerførste, mindeværdige skridt ud i verden og oplever verden på en – sommetider problematisk og sort måde – men også fri. Man er stærk, man er ung, man har hele livet foran sig. Det er også nogle af de allerstørste værdier der er for ungdommen. Disse værdier er opstået sammen med ungdommen – fordi man har fået et uforudsigeligt liv.

Hvornår og hvor længe går man fra barn til voksen?

Det er en lang fase man skal igennem inden man er rigtig ”voksen”, men det er svært at definere, hvornår man går ind i den og hvornår man er helt voksen. Man er i hvert fald ikke barn længere når man er 13-14 år gammel og træder ind i teenage-alderen, set fra andres øjne. Det er meget op til den enkelte unge at vide, hvornår man ikke er barn mere. Men inden da, er en ny ”ungdom” opstået (omkring 1990’erne), som har fået navnet ”betweeners”. Det er pre-teenagerne: typisk i alderen fra 8-13. Da vil man ofte gerne være stor og teenager og kunne tage sine egne valg. Nu til dags, bliver børn også udviklet tidligere og tidligere (bryster, hår osv.)
Inden for bl.a. psykologien og ungdomsteorien har man på forskellig måde forsøgt at indkredse ungdom og unge, som en udviklingsperiode, der oftest enten er biologisk, psykologisk og/eller samfundsmæssigt bestemt. Ungdommen ses som bindeleddet, mellemstationen eller overgangen mellem barn og voksen.
Ungdommen er en enorm succes, for der er jo ikke nogle, der har lyst til at forlade denne livsperiode igen. Ungdommen bliver bredere og bredere, eftersom man slår sig ned senere i dag. Engang blev man gift og fik børn da man var omkring de 20-25. I dag sker det først omkring 30. Det er ikke til at sige, om fremtiden vil få en længere ”ungdom” eller om det på et tidspunkt vil stoppe og forblive som nu. Men måske vil ungdommen udvide sig yderligere i takt med at vi lever længere.

Hvordan er ungdommen?

Ungdom er for mange; frihed, lykke, håb og drømme. Det er en uforpligtende fase mellem at være barn og voksen. Det er i den periode man har mod på livet og udforsker den rigtige, store verden. Men ungdom er i virkeligheden en blanding af det hele, med en masse modsætninger man skal tage hensyn til. Det er usikkerhed, skuffelse, svære valg, konflikter og mange flere, sommetider smertefulde følelser. Ungdommen kan føre til mange problemer både for en selv og samfundet. Man kan komme ud i misbrug, arbejdsløshed, kriminalitet og meget mere. Når man er teenager er man ikke nogen bestemt. Man er noget. Man har ikke sin fulde identitet og sit livsmål. Man skifter mellem mange forskellige personligheder og prøver sig frem for at finde ud af, hvem man virkelig er. Man finder nye venner, hobbyer osv. hele tiden. Selv de mindste oplevelser og indtryk modner en.
 

 At være teenager er mere kompliceret end man lige går og tror   både psykisk, men også fysisk. Før i tiden troede man, at hjernen var færdigudviklet da man trådte ud af barndommen og direkte ind i voksenlivet. Men det er den langt fra – hjernen er først fuldt færdigudviklet omkring 25-års alderen. Hjernens nerveceller gennemgår voldsomme forandringer – især i pandelapperne, hvor koncentrationsevnen, empatien, sociale kompetencer og hukommelsen sidder. Teenagere har også brug for at sove en del, selvom de ikke dyrker motion. Det er fordi der sker så mange omrokeringer inde i hjernen.

Det er den lyserøde del, der er under størst forandring når man er "ung".

Fremtidens ungdom?

Vi har, ud for vores indsamlede informationer, giver vores bud på, hvordan fremtidens ungdom vil komme til at se ud:

Vi tænker, at markedet for ”ungdomsattituder” er så stort og indbringende (medier, tøj osv), at det i sig selv medfører et pres eller en bevægelse. Derfor bliver ”betweenerne” (en gruppe, som er dukket op i halvfemserne. Består af kønsmodne børn på 8-13 år ca.) en gruppe, der kommer til at fylde mere, fordi de bliver påvirket af, eksempelvis Bratz-dukker med store bryster og store læber.
Desuden tror vi, at det at gå fra barn til voksen vil blive en længere cyklus psykisk, fordi vi lever længere og længere. 30’erne vil blive de nye 20’erne og 40’erne vil blive de nye 30’ere.

Formål med opgaven

Vores formål med denne opgave er, at lære noget nyt på egen hånd. Vi skal selv organisere hvor man finder kilder (informationer), hvordan man vil formidle det til omverdenen, hvordan man kan vise sit emne på en kreativ måde, at få et godt samarbejde (i vores tilfælde) og at fordele tiden ordentligt. Det er en afgangsopgave, som tæller med på vores karakterblad.

Problemformulering

Hovedspørgsmål:

Vi vil gerne redegøre for ungdomsbegrebets opståen – hvorfor lige pludselig denne kategori mellem barn og voksen? Derudover, hvordan det er at være i fasen mellem barn og voksen. Vi vil gerne analysere hvilken betydning ungdomsbegrebet har haft for forskellige generationers overgang fra barn til voksen, og hvilke værdier der har spillet en rolle for dem. Til slut vil vi gerne vurdere hvilke faktorer der i fremtiden får størst betydning for vores (og kommende) generationers overgang fra barn til voksen.

Arbejdsspørgsmål:

-     Hvordan er teenagegenerationen opstået, og hvordan har den udviklet sig siden hen?
-    Hvad sker der oppe i hovedet? (Hvad sker der med kroppen?)
-    Hvornår går man ind i fasen til at blive voksen?
-    Hvorfor ændrer ungdommen sig så meget?
-    Hvilke fordele er der ved, at der er kommet en "ungdom"?
-    Hvornår er man voksen?
-    Hvordan vil fremtidens ungdom blive?
-    Hvilke værdier er vigtige for en ung?
-    Hvilken indflydelse har samfundet på de unge, og omvendt?
-    Hvad sker der i hjernen?
-    Hvornår starter puberteten?
-    Hvor længe varer puberteten typisk?
-    Hvad er det er det største problem i forandringen?
-    Hvilke problemer opstår i fasen fra barn til voksen?
-    Hvad siger resten af befolkningen om de unge nu til dags? Er de gået over gevind?
-    Hvem har ansvar for, at konflikterne løses?
-    Hvis ansvar er det at de unge kommer ud på den anden side som et helt menneske?
-    Hvorfor er det ofte svært at være teenager?
-    Hvad vil det sige at være en ”betweener”?

Ungdommens opståen

Ungdommen er opstået pga. samfundsmæssig og økonomisk udvikling omkring 2. verdenskrig. Efter krigen begyndte man at tænke ud af boksen, og ville gerne opfinde. Det skubbede alle unge ind på skolebænkene så de kunne få højere uddannelser. At unge mødtes hver dag og udvekslede erfaringer osv, var en kæmpe revolution. Unge var sammen som aldrig før - og ungdommen var startet. Eller nærmere: begrebet teenager opstod.
de store generationer blev født efter krigen, og sammen har de udviklet ungdommen til det den er i dag. Samtidig med at de unge har påvirket samfundet meget, har samfundet også påvirket de unge en hel del. Man begyndte at lave tøj, musik, dufte og meget andet, kun til unge. Man kan sige, at ungdommen er en historisk konstruktion, som først senere har fået en selvstændig betydning.

Værdier

Ungdommen har ændret sig på rigtig mange måder. Især værdierne - eller faktisk den måde vi ser dem på og prioriterer dem.

Engang (1930-1950-agtigt) var de vigtigste venner, familie, fællesskab, ansvarlighed, medmenneskelighed og loyalitet. I dag holder vi fortsat på de værdier, men nogle nye spiller en rolle - en større rolle. Nutidens unge er meget materialistiske. Meget af unges tid går med at købe noget nyt, at kigge på noget nyt eller at plage efter noget nyt, smart og/eller moderne. Hvis man ikke har det nyeste af det nye, kan man ikke vise sig i offentligheden. Sådan er det i hvert fald for størstedelen af nutidens ungdom. 

Unge i dag er også meget individualiserede. Det er ofte man går hjem efter skole og isolerer sig bag en computerskærm eller et fjernsyn. Og selv når man er en del af "fællesskabet" og sammen med sine venner, isolerer man sig. Men det er jo stadig en slags fællesskab. Man har bare fået nogle andre beskæftigelser. Engang sjippede man udenfor, og i dag "leger" man med elektronik.

Før og efter teenagerne

Vi har fundet nogle billeder, der viser ungdommens ændringer. Vi har fundet nogle klassebilleder fra de forskellige årtier. (1930'erne-1970'erne)
Det sjovt. Man kan se deres holdning, påklædning og ansigter ændre sig. Ud fra billederne kan man se, at de trivedes bedre sammen og havde mindre regler efterhånden som man kom op i tiden.

En skoleklasse fra 1930'erne

  

Piger foran Falkonærgårdens Gymnasium da det stadig var en pigeskole i 1930'erne

                                                                        

Ungdomsgilde efter en konfirmation i 1950'erne

En skoleklasse fra 1960'erne

En skoleklasse fra 1970'erne

En skoleklasse fra 1940'erne (skulle være placeret højere oppe!!)

Samarbejdet

Vi har et relativt godt samarbejde, og fortryder ikke at vi er gået sammen om dette projekt. Tid tider har vi vores konflikter, men vi får dem altid løst til sidst. Vi har haft fire rigtig sjove, hårde og udfordrende dage, hvor vi har lært en hel del. Ikke kun om ungdommen, men også om vores forældre, bedsteforældre og i Nannas tilfælde, oldeforældre. Vi er begge nogle meget stædige personer, der gerne vil have vores vilje hver især, men også gerne vil have en god karakter. Derfor er vi gået ind i dette samarbejde som "arbejdspartnere" og "kollegaer" og ikke venner. Vi synes det ville være for risikabelt fore vores venskab, hvis vi endte som uvenner pga. projektopgaven.
Det er tydeligt i vores samarbejde, at Nanna er den mere kreative og dygtige til computere osv, i mens Kirstine er mere fagligt anlagt og godt kan lide at skrive og læse. Vi lærer meget af hinanden, og det er kun godt.

Vores produkt

Vi har valgt at lave en film. Formålet med filmen er, at man tydeligt skal kunne se, hvordan det at gå fra barn til voksen har ændret sig gennem de sidste 70 år ca. Det er tydeligt at se, hvor meget den har ændret sig, fordi vi har taget nogle bestemte scener og lavet dem fra de forskellige årtier. Eksempelvis har vi valgt at lave festscener fra fire forskellige årtier så man kan se udviklingen. Vi har sørget for ikke at fokusere på tøj – men samtidig at gøre det gennemført med så meget ”rigtigt” tøj som muligt. Vi har fokuseret meget på ungdommens værdier og hvor meget det har ændret sig. Eksempelvis kan man i 1980’erne se en scene hvor vi krammer, som symboliserer venskab og fællesskab – men samtidig har vi lavet en festscene, hvor vi danser og Kirstine til sidst tager en slurk alkohol. Det er for at vise, at man var begyndt at drikke i en tidligere alder. Det har vi gennemtænkt nøje. Desuden har vi også lavet denne blog, for at dele noget af al vores viden, og fordi det er praktisk i forhold til at forældrene skal nå rundt til mange stande. Det vil også tage noget af presset for os, mht. at svare på eventuelle spørgsmål.

Vi sætter videoen ind efter den er blevet præsenteret fredag d. 27. januar.

Emnevalget

Vi har valgt emnet "Fra barn til voksen" - set fra et psykologisk, samfundsmæssigt og historisk synspunkt, fordi vi syntes det kunne være spændende at finde ud af, hvordan ungdommen var i "gamle dage". Desuden er det et emne, som er nemt at relatere til da vi er unge og selv kan komme med vores synspunkter, og fordi alle, der hører "foredraget" og læser dette kan kende ungdommens op- og nedture.

Vores overemne er Udvikling - så vi skal fortælle en masse om, hvordan ungdommen har udviklet sig gennem ca. 4 generationer. (Fra 1930'erne)