Dette er vores produkt. Der kan læses om det længere nede - eller på nogle af de næste sider.

Vores fremlæggelse gik relativt godt - vi fik sagt det der skulle siges og vist det, der skulle vises. Vi håber vi svarede ordentligt på de spørgsmål, som efterfølgende blev stillet.

Hvad betyder ungdommen og hvad har den betydet?

For den første ”ungdoms-generation” i 1950’erne var det ganske problemfrit. De oplevede ikke det samme oprør som vi har i dag – efter 60’er-oprøret. Der var stor respekt mellem ung og forælder, og det gjorde det til en meget mindre problematisk tid. Man respekterede de voksne, og gjorde ikke mange ting bag deres ryg. Ikke som i dag, hvor mange unge drikker, ryger og fester bag forældrenes ryg. Men det har også været mere problematisk. Efter 60’er-oprøret har man skulle opføre sig ”vildt” for at blive accepteret i mange kredse. Og det kan være svært at være noget man ikke er, og gøre noget man ikke har lyst til. Men en ting ungdommen har til fælles for alle er, at det er en magisk tid, hvor man finder ud af mange ting omkring sig selv. Man tager de allerførste, mindeværdige skridt ud i verden og oplever verden på en – sommetider problematisk og sort måde – men også fri. Man er stærk, man er ung, man har hele livet foran sig. Det er også nogle af de allerstørste værdier der er for ungdommen. Disse værdier er opstået sammen med ungdommen – fordi man har fået et uforudsigeligt liv.

Hvornår og hvor længe går man fra barn til voksen?

Det er en lang fase man skal igennem inden man er rigtig ”voksen”, men det er svært at definere, hvornår man går ind i den og hvornår man er helt voksen. Man er i hvert fald ikke barn længere når man er 13-14 år gammel og træder ind i teenage-alderen, set fra andres øjne. Det er meget op til den enkelte unge at vide, hvornår man ikke er barn mere. Men inden da, er en ny ”ungdom” opstået (omkring 1990’erne), som har fået navnet ”betweeners”. Det er pre-teenagerne: typisk i alderen fra 8-13. Da vil man ofte gerne være stor og teenager og kunne tage sine egne valg. Nu til dags, bliver børn også udviklet tidligere og tidligere (bryster, hår osv.)
Inden for bl.a. psykologien og ungdomsteorien har man på forskellig måde forsøgt at indkredse ungdom og unge, som en udviklingsperiode, der oftest enten er biologisk, psykologisk og/eller samfundsmæssigt bestemt. Ungdommen ses som bindeleddet, mellemstationen eller overgangen mellem barn og voksen.
Ungdommen er en enorm succes, for der er jo ikke nogle, der har lyst til at forlade denne livsperiode igen. Ungdommen bliver bredere og bredere, eftersom man slår sig ned senere i dag. Engang blev man gift og fik børn da man var omkring de 20-25. I dag sker det først omkring 30. Det er ikke til at sige, om fremtiden vil få en længere ”ungdom” eller om det på et tidspunkt vil stoppe og forblive som nu. Men måske vil ungdommen udvide sig yderligere i takt med at vi lever længere.

Hvordan er ungdommen?

Ungdom er for mange; frihed, lykke, håb og drømme. Det er en uforpligtende fase mellem at være barn og voksen. Det er i den periode man har mod på livet og udforsker den rigtige, store verden. Men ungdom er i virkeligheden en blanding af det hele, med en masse modsætninger man skal tage hensyn til. Det er usikkerhed, skuffelse, svære valg, konflikter og mange flere, sommetider smertefulde følelser. Ungdommen kan føre til mange problemer både for en selv og samfundet. Man kan komme ud i misbrug, arbejdsløshed, kriminalitet og meget mere. Når man er teenager er man ikke nogen bestemt. Man er noget. Man har ikke sin fulde identitet og sit livsmål. Man skifter mellem mange forskellige personligheder og prøver sig frem for at finde ud af, hvem man virkelig er. Man finder nye venner, hobbyer osv. hele tiden. Selv de mindste oplevelser og indtryk modner en.
 

 At være teenager er mere kompliceret end man lige går og tror   både psykisk, men også fysisk. Før i tiden troede man, at hjernen var færdigudviklet da man trådte ud af barndommen og direkte ind i voksenlivet. Men det er den langt fra – hjernen er først fuldt færdigudviklet omkring 25-års alderen. Hjernens nerveceller gennemgår voldsomme forandringer – især i pandelapperne, hvor koncentrationsevnen, empatien, sociale kompetencer og hukommelsen sidder. Teenagere har også brug for at sove en del, selvom de ikke dyrker motion. Det er fordi der sker så mange omrokeringer inde i hjernen.

Det er den lyserøde del, der er under størst forandring når man er "ung".

Fremtidens ungdom?

Vi har, ud for vores indsamlede informationer, giver vores bud på, hvordan fremtidens ungdom vil komme til at se ud:

Vi tænker, at markedet for ”ungdomsattituder” er så stort og indbringende (medier, tøj osv), at det i sig selv medfører et pres eller en bevægelse. Derfor bliver ”betweenerne” (en gruppe, som er dukket op i halvfemserne. Består af kønsmodne børn på 8-13 år ca.) en gruppe, der kommer til at fylde mere, fordi de bliver påvirket af, eksempelvis Bratz-dukker med store bryster og store læber.
Desuden tror vi, at det at gå fra barn til voksen vil blive en længere cyklus psykisk, fordi vi lever længere og længere. 30’erne vil blive de nye 20’erne og 40’erne vil blive de nye 30’ere.

Formål med opgaven

Vores formål med denne opgave er, at lære noget nyt på egen hånd. Vi skal selv organisere hvor man finder kilder (informationer), hvordan man vil formidle det til omverdenen, hvordan man kan vise sit emne på en kreativ måde, at få et godt samarbejde (i vores tilfælde) og at fordele tiden ordentligt. Det er en afgangsopgave, som tæller med på vores karakterblad.

Problemformulering

Hovedspørgsmål:

Vi vil gerne redegøre for ungdomsbegrebets opståen – hvorfor lige pludselig denne kategori mellem barn og voksen? Derudover, hvordan det er at være i fasen mellem barn og voksen. Vi vil gerne analysere hvilken betydning ungdomsbegrebet har haft for forskellige generationers overgang fra barn til voksen, og hvilke værdier der har spillet en rolle for dem. Til slut vil vi gerne vurdere hvilke faktorer der i fremtiden får størst betydning for vores (og kommende) generationers overgang fra barn til voksen.

Arbejdsspørgsmål:

-     Hvordan er teenagegenerationen opstået, og hvordan har den udviklet sig siden hen?
-    Hvad sker der oppe i hovedet? (Hvad sker der med kroppen?)
-    Hvornår går man ind i fasen til at blive voksen?
-    Hvorfor ændrer ungdommen sig så meget?
-    Hvilke fordele er der ved, at der er kommet en "ungdom"?
-    Hvornår er man voksen?
-    Hvordan vil fremtidens ungdom blive?
-    Hvilke værdier er vigtige for en ung?
-    Hvilken indflydelse har samfundet på de unge, og omvendt?
-    Hvad sker der i hjernen?
-    Hvornår starter puberteten?
-    Hvor længe varer puberteten typisk?
-    Hvad er det er det største problem i forandringen?
-    Hvilke problemer opstår i fasen fra barn til voksen?
-    Hvad siger resten af befolkningen om de unge nu til dags? Er de gået over gevind?
-    Hvem har ansvar for, at konflikterne løses?
-    Hvis ansvar er det at de unge kommer ud på den anden side som et helt menneske?
-    Hvorfor er det ofte svært at være teenager?
-    Hvad vil det sige at være en ”betweener”?